Multisite WordPress-løsning for Ultrabulk | Ultranav Shipping
Wall&Co har udviklet en skræddersyet multisite WordPress-løsning for Ultrabulk, der gør vedligeholdelsen af deres 10 globale websites enkel og effektiv. Med avanceret kontaktstyring og en brugervenlig opdateringsfunktion for flådelister, har vi optimeret deres digitale tilstedeværelse.
Vores tætte samarbejde med Ultrabulks marketingafdeling har kørt siden 2015 og det er yderst værdsat.



For Ultrabulk | Ultranav Shipping har Wall&Co udviklet en omfattende multisite WordPress-løsning, der effektivt samler vedligeholdelsen af deres 10 globale websites under én platform. Denne løsning er specielt designet til at imødekomme behovene for en international virksomhed med tilstedeværelse på flere kontinenter og er en del af deres større koncern.
Med udgangspunkt i Ultrabulks Corporate Design Manual har vi skabt et ensartet og professionelt design, der går igen på tværs af alle deres sites. Dette sikrer en stærk og genkendelig visuel identitet, samtidig med at hvert af de 10 tilknyttede websites er tilpasset med unikke elementer, der tager højde for deres specifikke krav og målgrupper.
Et af nøgleelementerne i løsningen er et brugervenligt system, der gør det nemt at opdatere flådelister og ruter. Via en simpel CSV-upload kan informationer hurtigt og effektivt opdateres, hvilket sparer tid og minimerer risikoen for fejl. Dette giver Ultrabulk mulighed for at præsentere opdateret og relevant indhold på deres platforme, uden at det kræver teknisk viden fra deres medarbejdere.
Avanceret kontaktstyring
En anden central funktion i vores multisite-løsning er et avanceret kontaktmodul, der intelligent styrer præsentationen af kontaktpersoner på tværs af virksomheden. Systemet gør det muligt at administrere kontaktinformationer centralt, mens det automatisk sikrer, at den korrekte person vises baseret på virksomhedens division, segment, arbejdsområde og geografiske lokation. Dette sker ved hjælp af en algoritme, der optimerer brugeroplevelsen og sikrer præcis information for besøgende på tværs af deres globale sider.
Tæt samarbejde med marketingafdelingen
Wall&Co har siden 2015 fungeret som ekstern rådgiver for Ultrabulks marketingafdeling. Vores rolle spænder fra projektledelse til problemknusning, hvor vi i tæt dialog med deres interne team leverer ekspertise inden for digital markedsføring. Vores samarbejde er kendetegnet ved fleksibilitet og gensidig tillid, hvilket har resulteret i en stærk og vedvarende partnerskab. Næste år kan vi faktisk fejre 10 års samarbejdsjubilæum – noget vi er meget stolte af!