Denne lækre mousse er en fremragende start på din dag eller som en snack i løbet af dagen.

Godt for personer, der oplever mangel nedsat appetit.
En lille portion indeholder mange næringsstoffer!

Når den er pyntet med frisk frugt, som for eksempel et par skiver banan, ser moussen endnu mere appetitlig ud.

Ingredienser

Antal portioner: 10 á 55 gram

Det skal du bruge:

  • 200 g Yoghurt naturel
  • 150 g Creme fraiche 38%
  • 50 g Sukker
  • 5 g Vaniljesukker
  • 100 g frugtpuré
  • 6 g Husblas
  • 70 g Adozan (alle varianter kan bruges)

Tips

Godmorgen Fromagen giver en god og energirig start på dagen før morgenmaden evt. sammen med dagens medicin.

Du kan – som på billedet her – pynte med lidt frugt, fx. et par skiver banan.

Retten er fryseegnet, så frys portionerne ned enkeltvis og tag en op om aftenen, og lad den tø op i køleskabet natten over, så er den klar til dig, når du er klar til at tage hul på dagen.

Tilberedning

  1. Yoghurt, Creme fraiche, sukker vaniljesukker, frugtpuré og Adozan røres sammen.
  2. Husblassen sættes i blød og smeltes og tilsættes blandingen under omrøring.
  3. Blandingen anrettes ved at fordele fromagen i små skåle eller klare engangsbægre (max. 110 ml.).
  4. Herefter stilles fromagen på køl inden den serveres.

Næringsværdi

Næringsværdien afhænger lidt af, hvilken type Adozan du anvender.

Tallene herunder viser næringsværdien af 100g – dvs. ca. 2 portioner færdig fromage – afhængigt af hvilket Adozan produkt du bruger.

Næringsværdi pr. 100 g

Kurv ( 0 )

Close
  • Subtotal
    0.00