Chokomuffins, 20 stk.

Denne opskrift adskiller sig fra andre kageopskrifter ved at have et højt proteinindhold. Kalorieindholdet er også højt og opskriften egner sig derfor rigtig godt til den småtspisende, der har behov for ekstra meget næring i en lille portion mad.
Hver kage giver 6 g proteiner og giver dermed et pænt tilskud af proteiner som supplement til den øvrige kost.

I opskriften er anvendt Adozan HøjProtein eller Adozan Protein+Hot men du kan nemt erstatte det med Adozan Kold/Varm eller Adozan KiloPlus, hvis du ønsker et lavere indhold af proteiner og højere indhold af fedt.

Ingredienser

125 g smør/margarine
300 g sukker
3 æg
60 g Adozan HøjProtein eller Adozan Protein+Hot
50 g kakao
300 g hvedemel
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
2,5 dl A38 eller andet surmælksprodukt

Fremgangsmåde

  1. Smør, æg, sukker og Adozan piskes godt
  2. Bland de tørre ingredienser i en skål
  3. A38 blandes i æggemassen
  4. Vend de tørre ingredienser i dejen
  5. Hæld dejen i 20 store muffinforme eller 2 tærteforme
  6. Bag ved 175 grader i 20 minutter ved muffins og 40 minutter ved tærter

Server kagerne som de er eller pynt med glasur eller piskefløde

Tryk her for printvenlig opskrift

Næringsindhold

Næringsindhold pr. stk.
Energi: 818 KJ/195 kcal, 6 g protein, 27 g kulhydrat, 7 g fedt

Næringsindhold pr. 100 g
Energi: 1312 KJ/312 kcal , 10 g (13 E%) protein , 43 g ( 57 E%) kulhydrat, 11 g ( 30 E%) fedt

Kurv ( 0 )

Close
  • Subtotal
    0.00